Skip to main content

Ferielegater

Retningslinjer for uddeling af Medieklubben Nordjyllands ferielegat.1. Hvert år uddeles i forbindelse med foreningens fødselsdagsfest et antal ferielegater.

2. Legatkapitalen, der fremkom ved salget af foreningens sommerhus ”Blækhuset”, bør opretholdes. Legatportionernes samlede størrelse må således ikke overskride kapitalens renteafkast. Bestyrelsen for Medieklubben Nordjylland kan anvende dele af renteafkastet til reinvesteringer, som har til formål at opretholde legatkapitalen.

3. Uddelingen af ferielegater sker blandt de af foreningens medlemmer, som  tilmelder sig lodtrækningen. I lodtrækningen kan ikke deltage medlemmer, som skylder kontingent på udtrækningstidspunktet.

4. Blandt de udtrukne legatvindere kan maksimalt være én elev/praktikant.

5. Ferielegaterne kan udelukkende anvendes til formål, som er godkendt af Medieklubben Nordjyllands ferieudvalg.

6. Et ferielegat skal anvendes senest ét år efter tildelingen. Er det ikke det, inddrages legatet.

7. Legatet er personligt og må ikke af modtageren overdrages til andre. Sker det, kan medlemmet tidligst deltage i lodtrækningen syv år senere.

8. Retningslinjerne for uddeling af ferielegater kan ændres på foreningens ordinære generalforsamling ved almindeligt stemmeflertal. Ændringsforslaget skal være formanden for ferieudvalget i hænde senest fire dage før generalforsamlingen.

Note: Som revideret og vedtaget på den ordinære generalforsamling i Aalborg Journalistforening, 28.11.1994. Revideret ved generalforsamlingen 14. november 2024 som følge af foreningens navneændring til Medieklubben Nordjylland.